little india

Selvom alle de etniske bykvarterer har hver sin charme, står Little India for mig som noget specielt. Farverne. Duftene. De mange indere der myldre rundt mellem hinanden – travlt med dagens gøremål – gøremål de kun kan få opfyldt i denne hektiske del af Singapore. En indisk “base” hvor Singapores normale værdinormer for opførsel og “god orden” ganske enkelt sættes ud af kraft indenfor få skridt op af hovedgaden Serangoon Road.

Østens frugter. Indiske blomster traditioner. Henna tatoveringer. Hinduisme. Islam. Lørdag – en travl dag. Indiske krydderier. Indisk mad. Genbrug. Indiske cafeer. Kend din fremtid. Inderne i Singapore.

Uanset hvor man første gang sætter sin fod i Little India, vil det stå ganske klart, at man er ankommet til en del af Singapore, der adskiller sig markant fra resten af byen. Her finder man ingen moderne indkøbcentre eller skyhøje kontorbygninger.  En hund strejfer måske rundt på egen hånd i gaden. Lidt skidt er nok også at finde i kvarterets restauranter og cafeer. Smukke håndmalede forretningsskilte med malerier af alt fra farverige kjoler til skinnende diamanter lokker bydelens handlende ind i butikkerne. Man skal heller ikke have suget mange af  kvarterets daglige aktiviteter til sig, før man finder ud af, at her er tale om et aktivt samlingssted for landets indiske befolkning. Side om side står de karakteristiske Singapore “townhouses” i alle regnbuens blå, gule og grønne nuancer. Nærtstående indiske koncertarrangementer og religiøse åbenbaringsguru´s foredrag “om livets mening” fylder stolper og mure. Trækasser med frisk importeret karry krydderier står udstillet ud til gaden. De Sydasiatiske ansigter er med ét blevet i mindretal og udskiftet med smukke indiske kvinder i deres farverige saris med jasminblomster i håret og mænd der slingre ned af gaden hånd i hånd som den naturligste ting i verden.   

Grønsager – Tingel-tangel boder – gadekøkkener  

Et dejligt let sted at starte sin byvandring vil være fra “Little Indias” MRT station – (vælg udgang E – Kerbau Road, hvis du ankommer med toget). Kun et stenkast herfra myldre det med aktiviteter i kød/fisk/grønsags og frugt markedet – Tekka Market. Med sit rygte blandt de lokale som “friskhedsførerende” indenfor køkkenets daglige nødvendigheder, og samtidigt som et af byens største markeder, lægger de omkring hundrede boder dagligt rammen om et fast samlingspunkt for byens husmødre og restaurant ejere. På disse fjerne himmelstrøj går sådanne markeder under navnet “wet markets”. Et navn, hvis du er påført asiaternes ynglings fodbeklædning – plastik sandaler – , hurtigt vil finde ud af er ret sigende. I bedste Singapore stil har markedet netop været gennem en større restaurering. En helt ny opfattelse af mulige spiselige frugter vil for førstegangs besøgende i Asien åbne sig her. Små røde runde frugter med “rasta” pigge hår. Oval formede aflange tomater med gult gele kød og store tunge brune frugter der “stikker” når man rører ved dem. Se min guide til de bedste smags oplevelser i østens frugter her. Tingel – tangel boder har indfundet sig på anden salen over markedet, hvor enhver pige kan få sine inderste indiske – pynte op fantasier til at gå i opfyldelse. Imens man i Tekka markedets anden afdeling mod Serangoon Road har alle muligheder for at få afprøvet et rigt udvalg af Singapores retter til små penge i  det store hawker center. Læs mere om Singapore mad her.

Fortid og nutid foregnes

Som indgangsport til indernes univers kan jeg ikke forstille mig at der skulle være en bedre ankomst end Tekka markets bagindgang Buffalo Road. Indtil 193o´erne  blev området her brugt til kvægopdrat, heraf gadens  navn. Gaden ser måske ikke ud af meget, men har alligevel med sine urgamle indiske kultur traditioner og “u-singaporske” udseende fået en fast plads i mit besøgs katotek  når jeg kommer til Little India. Det første man utvivlsomt vil bemærke er de mange små boder flækket sammen af hvad der ligner overskudstræ i den nærmeste baggård. På omkring en meter  hver har indiske mænd lejet sig frem til en fast salgsplads af gaden hvor blomster i tusiendvis dagen lang  bliver forvandlet til smukke blomsterkranse.  Ældre par hånd i hånd til unge folk i tyverne lægger alle vejen forbi – og når der skal vælges mellem gadens store udbud af farver og størrelser er det overvejelser der bliver taget meget alvorligt af alle. Fra bod til bod går inderne ganske roligt og studerer hver enkelt krans inden den endelige beslutning bliver taget. Det endelige mål for mange blomsterkøbere er det populære  Sri Veeramakaliamman tempel på Serangoon Road. Men de indiske blomster traditioner der går flere tusiend år tilbage i tiden er en vigtig del  af  enhver given indisk højtidelighed fra fødsel til død. Læs mere om indiske blomster traditioner her.  Over indgangen til mange af gadens butikker, vil den opmærksomme rejsende se, at der er hængt mango blade på snore. Disse mango blade har til hensigt at  bringe lykke.  Af knirkende trapper,  finder man over mange af gadens butikker i Buffalo Road indiske skønhedssaloner. Ud over de gænse tånegls klipninger og rygmassager udøves her også en anden urgammel indisk tradition – henna tatoveringer.  De bliver malet med et udstrakt fra grene og blade fra xx busken. Henna tatoveringer har den fordel eller ulempe om man vil, at de kun er synlige for en uges tid. De indiske henna tatoveringer udmærker sig ved at være meget detaljerede mønstre og bruges typisk til brylluper hvor det tage en hel dag eller to at blive dekoreret.

Hovedpulsåren

Som stort set alle gader i Little India støder Buffalo Road op til hovedgaden Serangoon Road. En firesporet meget trafikeret gade, der på alle måder er hektisk og ikke særlig hyggelig. Det klassiske standard Singapore “5 – foot way” mål, der overalt i byen blev afsat som gangsti foran butikshusene synes her med de store menneske flokke og gigant udstillinger af tøj, restaurant skilte og krims/krams ting ala “3 for en 10 ér” at have fundet sin overmand. Langsomt bevæger man sig frem, for til tider at stå næsten helt stille. Heldigvis er afstandene mellem de mange små gader hvor “musikken spiller” ikke stor. Butikkerne på Serangoon Road synes jeg heller ikke er særligt spændende, der findes dog “guldkorn” imellem, hvilket jeg nok skal komme ind på efterhånden som vi bevæger os rundt i bybilledet. I den forbindelse kan jeg da starte med at fortælle at overfor Buffalo Road findes en stor gul bygning kaldet for “Little India Arcade”. Denne bygning rummer flere små boder, nok mest henvendt til turisterne – men leder du efter en billig souvinir med indisk islæt til vennerne derhjemme – er dette et udemærket bud. Bag ved centeret i området omkring Hasting Road, Dalhousie Lane, Clive Street, finder man flere kunst butikker – hvor det ikke nødvendigvis er turisterne der er hovedaftageren. Træudskæringer er her den primære kunstform.. nogle af træudskæringerne virkeligt mesterværker, detaljeret udført med perlemor indlagt og den slags.

I det hele taget er gaderne som har beliggenhed tættest på Bukit Timah Road, det bredeste udvalg af butikker – guldhandlere, skræddere, krydderi handlere m.v. og det er her også flest folk på gaden. Stort set alle de små sidegader har hvert deres tema, hermed menes at     

  

 

 

  

 

 

 

 

 

 

     

 

 

 

 

Introduktion til storbyen…Take a walk on the wild side

Med Singapore i førertrøjen for de sidste 30 års asiatiske tiger økonomier, har mange sikkert en forestilling om, at Singapore “down-town” over årerne har vokset sig til en skov af skyskrabere. Ikke just det de fleste turister higer efter – en skyskraber er sku en skyskraber – i New York eller Singapore. Realiteten er, at der selvfølgelig findes skyskrabere i Singapore, men slet ikke i et omfang der bør give grundlag til bekymring for ensformethed eller kedsomhed.

Derimod giver Singapore by rigeligt med changer for de besøgende for at opleve den “lokale stemning”. I Singapores tilfælde vil den mest nærliggende oversættelse for en  “lokale stemning” vel være “vidt forskellige kulturelle baggrunde”. Ikke langt tid efter at East India Company i 1819 havde deklæret Singapore som frit engelsk handelsområde mellem Kina og Indien skulle Singapore fungere som arbejds tilflugts-sted for mange over hele Asien når tiderne var hårde i hjemlandene. Således voksede byen de første år under engelsk indflydelse fra 1819 til 1824 fra nogle få hundrede lokale fiskere til en by med ca. 10.000 indbyggere. Allerede i 1824 blev en meget nøje byplan lagt fra Sir Thomas Stamford Raffles hånd. Næsten ned til hver mursten, blev byen opdelt i etniske bykvarterer, forretningsområder, parker og et administrationsområde. Tiden har selvfølgelig sat sine spor i disse bykvarterer i form af udvidelser og moderniseringer, men ganske klart skinner Raffles byplaning igennem i dagens Singapore.

Herved er “formlen” lagt, for hvad der efter min mening, gør Singapore til en sjov og spændende by at besøge. En by hvor kun ganske få stop med undergrundstoget MRT vil bringe mærkbare ændringer i folks væremåder, de lokale butikkers varesortiment, arkitektur til udbuddet af mad i bykvarternes restauranter. Samtidigt også en by hvor de kulturelle rødder har lært at leve med hinanden – det er ikke usandvanligt at man i Singapore indenfor en kilometer vil kunne være i stand til at kunne finde helligdomme fra alle verdens religioner.   

 

Allaaaah Uaaarkbal….

Arab Street og Kampong Glam

En kort introduktion…

Et fast samlingspunkt for utallige kulturelle baggrunde udspinder sig dagligt når Singapores største moske kalder ind til de fem daglige bønner. Med plads til fem tusiende bedende ankommer malay fædre hånd i hånd med deres sønner i farverige batik saronger. Indiske mænd i deres hvide pyjamas ligende “uniformer” og kvinder godt tilsløret i deres wajib. Således har det været i århundreder, siden en tid hvor pilgrims færgerne havde afgang mod Mekka fra Beach Road og Singapore var et af de få afskibsningsstationer i Østen.

Har man først bevæget sig ind bag de trafikkerede North Bridge Road og Arab Street finder man et rigtigt hyggeligt bykvarter – uden meget trafik. De til tider farverige forretningsfacader, træudskæringer som vinduesrammer og ældre blomsterede kakler som fortorv bringer ren “landsby i byen” idyl stemning i bykvarteret. Som nabo til moskeen finder man Malay Heritage Centre, der har hjemme i et palads bygget til den sidste sultan af Singapore, Ali Iskander Shah. Her får man et godt indblik i malay kulturen, bykvarterets historie og salget af Singapore til East India Company bliver også berørt.

 

 Her har du en god change for at møde mig i Kampong Glam…

 

 

Kampong (landsby) i byen stemning 

Næsten trafikfri zone – alene af den grund er Kampong Glam næsten et besøg værd. Det gør det ihvertfald enormt hyggeligt at gå rundt i bydelen. Se de yndige facader på Kandahar Street. Smut en tur ned af den lille gågade Bussorah Street. En tur over i parken foran Malay Heritage Centre og ned af Sultan Gate. Hvilken velsigelse i forhold til mange  af de andre travle etniske bykvarterer.   

 

 

 

 

 

 

Malay restauranter  – og et alternativ…

Mad står HELT sikkert på dagsorden når jeg besøger Kampong Glam. De  fantastiske Malay restauranter laver mad i laaange baner og man vælger så selv sin sammensætning efter humør. Kan især fremhæve restaurant XX på hjørnet af Muscat Street og Bussorah Street. Et lokalt mødested blandt de mange muslimer der kommer til moskeen for at bede. Blandt mine malay mad favoritter er Daging Rendang. Oksekød kogt over længere tid sammen med urter, indtil kødet er helt mørt og dufter dejligt af de mange aroma urter. Prøv evt. også den lidt specielle malay “Gado Gado” salat også – hvilket er grønsager mikset sammen med en peanut sauce. Se flere ideer til malay retter under min mad side.

Er man træt af at spise ris, kan jeg anbefale et smut forbi Zam Zam. En indisk restaurant  med adressen 699 North Bridge Road – faktisk lige overfor moskeen. De har specialiseret sig i Murtabak – jeg kalder det for Østens pizza – hvilket jeg måske ville få “høvl” for af madkendere…men det er altså lidt pizza agtigt. Restauranten er bestemt ikke særlig hyggelig, men den gode mad gør den til en altid travl restaurant, selvom der er mange borde. Restauranten er desuden over hundrede år gammel. I underetagen kan man i det åbne køkken følge hvordan kokken forvandler de “indiske” dejklumper først til papirstynde pandekager, hvorefter fyld som grønsager, oksekød, lammekød m.v. kommer i. Ret underholdende.    

 

 Malay Heritage Centre

 … Okey – indrømmet jeg besøger ikke Malay Heritage Centret tilnærmelsesvis hver gang jeg kommer til Kampong Glam. Men er du i Singapore for nogle dage eller har tiden til at besøge museet synes jeg da klart at det er et besøg værd. Museet har desuden et kulturelt show om onsdagen kl. 15.30 (billedet) hvor man kan lade sig undholde af malaysiske kultur traditioner som danse, musik m.v.

 

 

Modestoffer på Arab Street m.v.

Kampong Glam synes jeg har mange sjove butikker der adskiller sig fra mange andre steder i Singapore. Langs Arab Street findes et utal af modestof forretninger. De fantastiske farver på stofferne kan næsten få en til at sy selv. På Arab Street på modsatte side af Muscat Street finder man desuden en butik der har specialiseret sig i salg af batik. Batik stoffer er en del af malaykulturen – stofferne i denne butik kommer godt nok fra Indonesien. (Indonesisk batik er langt mere detaljeret end malay batik). I stueetagen på Golden Landmark Hotel ligger desuden mange sjove antikvitetiske butikker (modsatte side af hovedindgangen) – lidt trendy antikviteter finder man på Bussorah Street i Grandfather´s collection (gamle Coca Cola skildte og den slags). En populær gade er den lille Haji Lane der bl.a byder på vandpipe cafe – rygning, en parfymebutik for man kan få lavet sin egen parfyme uden alkohol (nogle muslimer vil jo ikke have noget at gøre med alkohol), en brugt tøjs butik med tøj fra Japan og en lille musik plade forretning.   

“Dette er mit værk, Singapore, og af alle moderlandets kolonier skal den nok blive en af de bedste og mest betydningsfulde” Sir Thomas Stamford Raffles

Colonial District

En kort introduktion…

Det var her det  hele begyndte. Her Sir Thomas Stamford Raffles, som i dagens Singapore har fået tilnavnet “Singapores Fader” første gang gik i land i 1819. Herfra at byen med tiden blev forvandlet fra et uattraktivit sumpområde til en organiseret storby – det administrerende hjerte af Singapore. De mange hvide regeringsbygninger , kirker, skoler og Sarkiers brødernes verdensberømte Raffles Hotel står i dag måske i smukkere stand end nogensinde før i historien.

I singaporsk stil har bykvarteret fået tilført adskilligt moderne arkitektur som f.eks det durian (asiatisk frugt) arkitekt inspirerede musikhus “Theathers on the Bay” , indkøbscentre og et af verdens højeste hoteller “The Stamford”. Alligevel er de mere end 120 års engelsk koloni herredømme synligt overalt i kvarteret med f.eks gamle engelske traditioner som et slag rugby efter arbejdstid på Padang plænen.  Mange af de gamle koloni bygninger er idag omdannet til nogle af Asiens bedste museer.

Her har du en god change for at møde mig i Colonial District…

Asian Civilisations Museum

Selvom jeg desværre ikke kommer her så ofte som jeg gerne ville, vil jeg da gerne starte med at “slå et slag” for dette museum – for det er et mesterværk! Hvis du vil forstå baggrunden for asiatisk kultur, kan der næppe være noget bedre sted at starte end her. Klods op af Singapore River er det 1860erne gamle regeringskontor efter en tilbygning omdannet til et museum med 11 forskellige udstillings lokaler – på ikke mindre end 14000 m2. De brunede trægulve fører dig gennem over 1300 forskellige udstillingsgenstande – hurtigt kan man få en dag til at gå her. Museets gallerier har følgende hovedemner: Singapore River, Sydøstasiatisk historie, det vestlige Asien og Islam, Kina, Sydøstasiens religioner og videnskab og kunst. Tilmed bliver der løbende holdt udstillinger i verdensklasse.

 

 

Området ved Padang plænen – og ned mod floden

Det summer af historie, sjæl og atmosfære fra Padang plænen og en gåtur ned mod floden. 

 

 

 

 

 

Theathers on the Bay